Går du med tanker om at udgive dit eget tidsskrift?

VBN-redaktionen kan hjælpe ansatte på Aalborg Universitet med at udgive egne Open Access-tidsskrifter på vores Open Journal System-server. De tidsskrifter, som er online tilgængelige via OJS hos os, er alle peer-reviewed og en del af dem, er optaget på Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Hvad er OJS?

OJS er en publiceringsplatform som giver den enkelte tidskriftsredaktion mulighed for at redigere og publicere onlinetidsskrifter i én og samme arbejdsgang. Der er en række forskellige indstillinger, der kan tages i brug alt efter, hvilke dele af systemet, man ønsker at arbejde med. Man kan altså vælge enten kun at tage et trin, publiceringsdelen, i brug eller anvende alle trinene der dermed samler den redaktionelle kommunikation, tilretning, peer review-proces og publicering i ét workflow. Tidskrifterne fra AAU er alle Open Access tidsskrifter.

Aalborg Universitetsforlag

VBN-redaktionen har indgået et samarbejde med Aalborg Universitetsforlag, som udgiver tidsskriftet, og håndterer registreringen af ISSN til det enkelte tidsskrift, såfremt tidsskriftet er peer-reviewed.

Support

VBN-redaktionen står for undervisning i brugen af systemet, yder løbende support samt sørger for det praktiske i forbindelse med udgivelse af det første tidsskriftnummer.

Kontakt os

Hvis du går i tidsskrifttanker eller ønsker yderligere information om OJS, er du meget velkommen til at kontakte VBN-redaktionen.